En alvorlig rygskade har tvunget den blot 21-årige Niclas Holm Pedersen til at stoppe sin karriere som professionel fodboldspiller – nu vil han italesætte et problem i fodboldverdenen.

Af Anders Mathiasen

Følelsen af at træde ud på det våde plastikgræstæppe på JYSK Park i Silkeborg en sidste gang vil for altid sidde i Niclas Holm Pedersen. Det er følelserne af mange års hårdt arbejde og den største drøm, der pludselig brast grundet en alvorlig rygskade. Det er de følelser, der overvælder en, når et helt fodboldstadion hylder dig, men først for alvor slår dig til tælling, når du ser din familie og dine bedste venner med tårer i øjnene på tribunen.

Stod det til Niclas selv, skulle han denne oktober aften i Silkeborg, nærmere bestemt den 6. oktober 2023 i en Superligakamp mod Lyngby Boldklub, have været på banen for at kæmpe for den trøje og det logo, han altid har drømt om at spille for. Sådan skulle det bare ikke være for ham. For i stedet for at traske ned i omklædningsrummet med holdkammeraterne, gik han ned mod de mange fremmødte fans for at blive tiljublet for derefter at sætte sig op på tilskuerrækkerne og se flere af sine bedste venner løbe rundt nede på banen og udleve deres fælles drøm.

Skaden der ændrede alt

Den skæbnesvangre dag, lørdag den 14. august 2021, tog fodboldkarrieren en uventet drejning. Niclas husker tydeligt situation, hvor han i en kamp hopper over modstanderens målmand for at undvige ham, og i det han lander på jorden på ryggen, med det samme mærker den nærmest ubeskrivelige følelse det er at få luften slået ud af sig.

”Om jeg kan huske det? Jeg tror aldrig, jeg glemmer det. Det gjorde sindssygt ondt, men jeg spillede videre, fordi jeg troede, at det ville blive bedre, men det gjorde det aldrig rigtigt.”

Dog skulle det efterhånden vise sig, at det ikke kun var den fysiske smerte i ryggen, der fik betydning for den unge fodboldspiller. Også hans mentale velvære led et alvorligt knæk i løbet af skadesprocessen, der har stået på de seneste par år.

”Jeg havde det rigtig dårligt. Det var forfærdeligt at møde ind hver dag og se ens kammerater gå ud på banen og træne, mens jeg skulle op i fitnesslokalet og sidde på en motionscykel. Det var ekstremt hårdt, for jeg følte mig ikke brugbar, og jeg følte mig ikke noget værd. Jeg følte mig ligegyldig.”

Disse følelser bar Niclas rundt på for sig selv i lang tid uden at åbne op og fortælle nogen, hvordan han reelt havde det. Det resulterede i, at han i sommeren 2023 fik et sammenbrud foran sine forældre og sine tætteste venner.

”Efter sammenbruddet begyndte jeg hos en sportspsykolog, som ikke skulle bruge lang tid, før han sagde, at der var noget helt galt med mig. Han fastslog meget hurtigt, at jeg havde en depression og stærke symptomer på stress.”

Han beskriver, hvordan han hele tiden var sur og ked af det og ikke lyst til at gå ud. Vejret kunne for eksempel påvirke hans humør så meget, så hvis det var overskyet, havde han det rigtig skidt, hvorimod hvis solen skinnede, kunne han måske lidt mere. Han kunne ikke længere genkende sig selv.

Fodboldens store problem

Stod det til Niclas skulle der sættes mere fokus på det mentale aspekt af at være fodboldspiller. Han mener stadigvæk, på trods af den stigende tendens i samfundet til at åbne op om sit mentale helbred, at det er et kæmpe tabu at tale åbent om mental sundhed i fodboldverdenen.

”Jeg synes faktisk, at det er ret vattet. Det mest maskuline man kan gøre, er at åbne op og fortælle, hvordan man har det, i stedet for at være en bangebuks der ikke tør tale om det.”

Dette er Carsten Hvid Larsen, der arbejder som faglig leder af det fodboldpsykologiske område for DBU (Dansk Boldspil-Union), enig med Niclas i.

”Det er klart, at mænd i en machosport som fodbold har svært ved at sætte ord på, hvordan de har det. Der er ofte en dynamik på et hold, hvor man ikke har lyst til at vise svaghed, fordi man frygter, hvilke konsekvenser det kan have i forhold til træneren og sine holdkammerater.”

”Vi forsker lige nu i, hvordan man skaber de bedste udviklingsrammer i en fodboldklub, og noget af det vi anbefaler er, at man har et trygt psykologisk miljø, hvor spillerne tør åbne op, hvor det især understreges, at det er acceptabelt og især imødeset, at man åbner op.”

Der er ifølge Carsten Hvid Larsen en svær balancegang mellem at være i et elitemiljø, hvor man hele tiden skal præstere og optimere og så huske at passe på sit mentale helbred også. Det er ikke fordi, at elitesport er dårligt, men det er en verden, hvor man hele tiden presser sig selv og hinanden til at yde mere. Her mener han, at når man er nødt til at arbejde på den måde, kan det være svært at efterlade plads til, at man kan arbejde med det mentale også.

Han arbejder til dagligt med fodboldspilleres psykologi, hvor han primært rejser rundt med Herrelandsholdet i fodbold. Han mener dog alligevel, at DBU igennem deres arbejde er med til at sætte mentalt helbred på dagsordenen i de danske fodboldklubber.

”Vi kan i DBU udstikke nogle retningslinjer og dele ud af vores erfaring, men vi kan ikke konkret bestemme, hvad de enkelte klubber skal gøre i arbejdet med deres spillere. Vi agerer som foregangsorganisation og sætter fodboldpsykologi og mentalt helbred højt og viser på den måde vejen for klubberne.”

Hvem er man, når man ikke længere er fodboldspiller?

Niclas Holm Pedersen bor i dag i en lejlighed i Silkeborg med sin kæreste Freja, hvor de har boet siden maj 2023. En lejlighed hvor det eneste åbenlyst fodboldrelaterede, er en plakat med et af billede JYSK Park, Silkeborg IF´s hjemmebane.

Dog er der tegn på et tidligere liv som fodboldspiller, hvis man kigger i det hvide tøjskab, der står i entreen. Her er der fodboldtrøjer så langt øjet rækker. Dem der fylder mest, er Silkeborg-trøjerne, som Niclas for altid vil beholde som et minde på, hvordan det var at være fodboldspiller.

”Jeg var i krise, da jeg havde truffet beslutningen om at stoppe. Jeg havde ingen idé om, hvad jeg nu skulle bruge mit liv på, og hvilken retning jeg skulle i livet. Man er på bar bund, når man pludselig er nødt til at stoppe sin fodboldkarriere.”

Netop det problem ender flere fodboldspillere med at stå i, når deres karriere slutter. Nogle fodboldspillere oplever, som Niclas, at få en depression og andre mentale udfordringer når de pludselig ikke længere skal identificere sig selv som fodboldspiller.

Balancen mellem fodbold og personligt velvære

Virksomheden 4Player arbejder specifikt med at hjælpe fodboldspillere med at komme videre i arbejdslivet, når karrieren slutter. Fodboldspillerne kan hos 4Player blive rådgivet om forhold på og udenfor banen i løbet af deres karriere, og når karrieren er slut. De har, ligesom resten af samfundet, de seneste år haft et øget fokus på mental sundhed, da dette især i fodboldens til tider machodominerede verden, er vigtigt at få taget hånd om, mener Kresten Blæsild, der er ansat som konsulent i virksomheden.

”Vores samfund har generelt et problem med at snakke med om mentalt helbred, men fodboldspillere er mere eksponerede. Spillerne ville aldrig sige det i deres klub, hvis de har et problem, da de er bange for ikke at spille i den næste kampe, hvis de fortæller, at de fx har en depression. Så bliver man simpelthen ikke valgt.”

I 4Player arbejder de målrettet for at hjælpe fodboldspillere med de mentale udfordringer, som fodboldspillere kan møde igennem deres karriere. Sidste år anslog en rapport udarbejdet af 4Player selv, at de havde omkring 100 professionelle fodboldspillere tilknyttet deres konsulenter, som modtog hjælp og vejledning. Derudover har de blandt deres medlemmer lavet en undersøgelse, der viser, at 51% af de adspurgte medlemmer svarede, at de aldrig ville tale med deres træner eller klub, hvis de havde mentale problemer, mens 86% svarede, at de hellere ville have 4Player til at hjælpe dem.

Netop dette kan Niclas også selv følge, men han mener, at der er flere ting, man bliver nødt til at forstå for at kunne gøre noget ved problemet.

”Der er lidt en idé om, at mænd ikke taler om følelser, og fodbold er jo en rigtig mandesport, så der skal vi ikke snakke om følelser. Men det kræver altså sin mand at tale om sine problemer. Det er et kæmpe problem, at der ikke er meget mere fokus på det i fodboldverdenen.”

En ny tilværelse

I dag har Niclas affundet sig med sin beslutning om at stoppe fodboldkarrieren som 21-årig, selvom det siden barnsben har været hans største drøm. Det er dét, hele hans liv og hverdag har været bygget op omkring, siden han var lille. ”Hvornår skal jeg til træning i dag? Hvornår skal jeg spille kamp næste gang? Hvornår skal jeg spise, hvis jeg skal til træning kl. 18?” Alle de spørgsmål var pludseligt ikke længere relevante for Niclas.

For efter en lang uge med dybdegående samtaler med venner og familie endte han med at træffe den endelige beslutning i sommeren 2023.

”Da jeg havde affundet mig med det, var det faktisk rart ikke længere at være fodboldspiller. Fodboldspillere bliver nogle gange betragtet som robotter, der ikke må have et socialt liv i weekenderne for eksempel. Jeg følte mig pludselig fri på en anden måde.”

Niclas lærte på den hårde måde, hvor svært det kan være at åbne op og række ud i fodboldverdenen, men han forsøger nu at hjælpe andre i lignende situationer. Til dem har han et klart, tydeligt og enkelt budskab, som næppe kan misforstås:

”Åbn op! Det er slet ikke så farligt.”